Til­bage til for­siden

Grønne Erna

Skibets Historie

Til­bage til ski­bet
 

*Billedet viser E117 Erna, ca. 1908

Op gennem tiden malede fiskerne i Esbjerg deres kuttere og hajer hvide. Smukke og elegante var de som havets måger. Da et lokalt partrederi i 1908 hos skibsbygger Søren Abrahamsen i Østre Havn fik bygget en 42 brt. stor kutter, skulle den ikke males med den sædvanlige farve, den skulle være GRØN. Ejerne var C. Nielsen, Jens Brødlund Iversen og Christian A. Christensen. Sidstnævnte var skipper.

*billedet viser delvis ejer og skipper Hr. Christian A. Christensen samt Fru Martha Christensen

Fartøjet der dengang var flådens næststørste fik samme navn som parrets nyfødte datter, Erna. Og det varede ikke længe før kutteren havde fået kælenavnet 'Grønne Erna'. Den målte 57 fod(ca. 17,10 m) i længden, 17 fod(ca. 2,89 m) i bredden og så stak den 6,5 fod(ca. 1,95 m). Ketchrigget med en 60 fod(ca. 18 m) høj stormast. Kutterens motor var en hjælpemotor på 15 hk og fremstillet i Esbjerg hos Hoffmann. Den blev senere brugt til demonstration på søfartsskolen. Den er nu udstillet på Fiskeri- og Søfartsmuseet i Esbjerg. Tiden gik, og i 1920 fik E117 'Erna' en ny motor i stedet for den gamle hjælpemotor, den nye var en 40 hk éncylindret totakts petroluimsmotor, som blev afløst i 1931 af en kraftigere motor på 72 hk. I 1943 blev skibet udstyret med en 77 hk motor af mærket Hundested, som for ganske få år siden blev skiftet ud med en Gardner 140 hk motor, som er den der sidder i skibet i dag.

 Anskaffelsen af motoren i 1943 gav daværende skipper Ewald Tinnesen et påskud til at falde for en længe næret fristelse. Det var jo 2. verdenskrig og besættelsesmagten var ikke just populær hos Esbjerg fiskerne. Ofte havde de diskuteret muligheden for at slippe godt fra at påsejle en af besættelsesmagtens patruljebåde, der forlangte at kontrollere alle ankomne fiskerbåde, for ulovlige laster så som skjulte våben, spioner osv. De danske kuttere skulle lægge til ved de tyske patruljebåde. Ved en af de første hjemkomster med den nye motor, fik 'Erna' et praj om at lægge til ved patruljebåden. Under manøvren gav skipper Tinnesen fuld gas frem i stedet for bak. Den tyske båd måtte nogle måneder på værft, mens 'Erna' blot fik skrabet lidt af sin maling af. Skipper Tinnesen, der klarede frisag med henvisning til ukendskab med den nye motor, blev senere kendt hos fiskerne under navnet 'Kaptajn Blod'. Det kan måske betragtes som en hævnakt, at 'Erna' senere i 1943 blev beskudt af et tysk fly og ramt af flere granater, der satte sig fast uden at eksplodere. Flyveren rapporterede at have sænket skibet, og der opstod stor forvirring da 'Erna' ankom til Esbjerg. Tyske påstande om at dette måske var et helt andet skib, kunne tilbagevises ved fremvisning af de rigtige skibspapirer og de tyske granater, som ikke var detoneret. Skibet blev kort efter malet hvidt således af det ikke var så let genkendeligt.

*maleriet 'Erna' af Lauritz Sørensen, hvor man ser E117 'Erna' hvid malet

Fra 1941 havde 'Erna' tilhørt grosserer G. Bojsen i Esbjerg. I 1972 blev 'Erna' erhvervet af grosserer T. A. Larsen i København, og så skulle skibet på langfart. 'Erna' var på vej til Spanien, men pga. hårdt vejr vendte man om i Helgolandsbugten. I Kielerkanalen stødte man på kraftig is, og under et forsøg på at forcere isen, sprang skibet læk og sank. 'Erna' blev hurtigst muligt hævet af en flydekran og bragt ind til Rendsburg og bådebygger Reimer, der var sendt til Rendsburg af forsikringsselskabet hvor han købte skibet og tog det hjem. Det blev samme år solgt til kaptajn E. C. Bantz i København. Han omdøbte skibet til 'Mermaid' og indrettede det til passager aptering. I september registreredes sag til læge Henning Nyhus i København, og 3 år senere blev fartøjet overtaget af rederi anpartsselskabet 'Grønne Erna'. Man søgte om navnet 'Erna' men da det var optaget besluttede man at navngive skibet 'Grønne Erna' som også er skibets nuværende navn.